Fortsættelsen af Det skæve hus, der beskrev Nørgards barn- og ungdom. Titlen hentyder til den markante forbedring i materielle levevilkår, Nørgaard oplevede, da han som 17. årig flyttede til Viborg. Ved hjælp af flid, fedt og snyd havde han tiltusket sig et job som redaktør ved Viborg Venstreblad, og - skønt endnu en hvalp - fandt han pludselig sig selv som en af provinsbyens prominente borgere. Vi befinder os i efterkrigstidens Danmark. Derfor spiller retsopgøret efter krigen en ganske central rolle i bogen. Det samme gør Viborgs borgere og sære eksistenser, kærligheden, kollegaer i bladverdenen samt foreningen Ballonflyvningens Venner. Nørgaard skriver flydende og fornøjeligt. Der er naturligt nok mere samfundsskildring og mindre Nørgaard i dette bind, end i barndomsskildringerne. Blandt andet får læseren et glimrende indtryk af dansk provinspresses vilkår i en tid, hvor hver provinsby havde 3-4 lokale dagblade. Der må være stof til flere bind i Nørgaards lange, journalistiske liv. Bøgerne er i underholdningsværdi fuldt på højde med navnefællen, Lise Nørgaards bøger. Selv om Erik kun er en dreng.