Bøger / faglitteratur til børn / håndbøger

Aschehougs akvariehåndbog


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Søren Møller

2008

En allround akvariebog for større børn og voksne.

Først gennemgås 100 fiskearter til ferskvandakvarier og 50 til saltvandakvarier og 20 plantearter. Arterne beskrives grundigt og systematisk med deres oprindelsesland, adfærd, formering og krav til pasning. Derefter er der nogle generelle kapitler om, hvordan man opbygger akvarier med filtre, pumper, belysning, dekorationer m.m., og der er detaljerede oplysninger om, hvordan man indretter 8 forskellige typer akvarier til fersk-, brak- og saltvand. Til slut noget om vedligeholdelse, opdræt, fiskesygdomme og et arts- og emneregister. Flot illustreret med mange farvefotos og grundige og tydelige tegninger.

Bogen udkom første gang i 2000. Billederne på bindet er ændret, men derudover er det en helt uændret bog. Der findes mange andre akvariebøger. Politikens akvariebog, 2006, er den som mest ligner ved at være på samme niveau, omfatte alle emner inden for akvaristikken og ved at den også er godt og grundigt gennemarbejdet i sin orden på stoffet og tilgængeligheden gennem illustrationerne. Men den slags bøger supplerer alligevel altid hinanden ved forskelligt indhold, når man kommer ned i detaljerne.

En righoldig, allround og overskuelig bog om akvariehobbyen. Bogen udkom første gang i 2000. Men bortset fra nogle andre billeder på bindet, så er det den samme bog.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. aug. 2000

af

af

Søren Møller

d. 3. aug. 2000

Først gennemgås ca. 100 fiskearter til ferskvandsakvarier og 50 til saltvandsakvarier og 20 plantearter til de to typer. Hver art vises og beskrives grundigt med oprindelsessted, adfærd, formering og krav til pasning. Derefter følger nogle generelle afsnit om opbygning af akvarier med filtre, pumper, belysning, dekorationer m.m. og der gives detaljerede anvisninger på hvordan man indretter 8 forskellige typer akvarier med fersk-, brak- eller saltvand. Til slut noget om vedligeholdelse, fodring, opdræt, fiskesygdomme og arts- og emneindeksregistre. Illustreret flot med mange fotos og forklarende tegninger i farver. Inden for de seneste år er der udkommet adskillige bøger i dette omfang om emnet, de er dog aldrig helt ens, fordi der er så mange forskellige arter og ideer på området, så bøgerne kan supplere hinanden.