Asfalt

"Rutine og gedigent håndværk er værktøjet, der hovedsagelig præger Krebs nyeste udspil. Vokalerne, teksterne melodierne er gennemsigtige, gennemarbejdede og genkendelige, og Krebs plukker med så sikker hånd fra sine mange års musikalske erfaring, at der desværre ikke er gjort plads til, at noget stikker ud; der er intet uforudsigeligt og intet nyt. Albummet er solidt, grundigt, iørefaldende, sympatisk og helt igennem Poul Krebs på den trygge måde".

Læs anmeldelse

"Asfalt er indspillet næsten live i studiet, hvor et publikum har kunne overvære indspilningerne, og det giver musikken en fin og levende glød. Samtidig har Krebs også indkaldt et hold blæsere, der til gengæld er tæt på at give sangene en slagside, når der er fuldt blæs på. Her forsvinder hans spinkle stemme for let. Asfalt indeholder dog også mere enkelt arrangerede sange, hvor det er hans nære univers, der får plads".

"Hans sange er (...) ikke rigtig irriterende, men heller ikke rigtig gode og hjerte-eller hjerneæggende. De er der bare. Sådan en musikalsk og håndværksmæssigt forsvarlig træden vande. Og sådan fremstår den folkekære Krebs også på »Asfalt«, hvor han blandt andet synger om parforhold og om det smukke i at blive sammen. Eller som det lyder som noget af det første: »Ku vi være dem/ dem der holder sammen/ i en verden der falder fra hinanden«. Her som på resten af albummet er prosaiske vers og sangskriverens stemme forsøgt forløst i enkel, blød og let nostalgisk blues og rock".

Læs anmeldelse

"'Asfalt' er et ganske durkdrevent komponeret album. Først kommer stemningen op at køre med rock og duet. Så slår Krebs gaflen i både aarhusianerne og fodboldfolket med sangen om målmanden 'Henry From'. Da først Henry Froms tyggegummi og Lisa Nilsson har lokket husarerne om bord, åbner Poul Krebs op for posen med de stille godter. 'Her langs muren' og 'Mest til solskin' er to stilfærdige små sange, hvor Poul Krebs ikke overdøver sin egen fineste nuance. »Jeg er mest til solskin - skriver bedst i regn«, synger han og indrammer præcist sin stemmeførings egen styrke og begrænsning. 'Asfalt' er et musikalsk robust og varieret Poul Krebs-album, hvor der er lidt for enhver smag".

"Krebs vinder folkesangerørenlyd med en munter fortælling om den legendariske målmand Henry From, der dukker op i en drøm, og det orgelgurglende nummer er flot - fraregnet en kvart-filosofisk konklusion: »Når vi kender historien så lærer vi måske/ at holde mere af i dag og i morgen.« I "Huset ved havet" får han også en lyrisk Samsøkartoffel på tværs i munden med et klodset rim: »Her i huset ved havet/ drikker jeg rødvinen kold/ og ser dig springe i dybet/ og dukke op som den smukkeste trold.« Krebs springer ikke ligefrem selv ud på det dybe, men det nye album burde holde karrieren oven vande".