"Railroad Earths violin-temaer, plukkende banjo, smygende mandolin, grødede mundharpe m.v. giver en gennemsigtig, glimrende stemning til Haynes' stemme og melankolske sange om hårdtarbejdende, trodsige amerikanske arbejderskæbner, som ikke har udsigt til andet end mere af samme skuffe. Og oven på det høres så Warren Haynes sprøde spade: økonomiseret - aldrig blæret - og med større hang til slide end hørt længe. Både akustisk og elektrisk. Spots of Time fra hans Allman Brothers-dage giver plads til bare en smule jam, men ellers er stemningen gennemført og tålmodig - og hvor hvor det entonige og langstrakte nok er de eneste egentlige fjender".