Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserie

Asterix i trøjen


Beskrivelse


Asterix og Obelix melder sig til den romerske hær og sammen med en broget skare frivillige legionærer bliver de trænet som soldater, inden de bliver udsendt til Nordafrika.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Arne Olesen

d. 19. dec. 2018

En dejlig pige vender hjem til landsbyen, og Obelix bliver ulykkeligt forelsket! Pigens ven er tvangsudskrevet af romerne til krigstjeneste i Afrika - og Asterix og Obelix melder sig som frivillige i den romerske hær for at skaffe ham hjem igen! Der vendes op og ned på en hel del begreber i den tid, vore venner er i trøjen, især disciplin ophører med at have nogen betydning. Det er efter min mening et af de sjoveste Asterixhefter, som er kommet på dansk, og det er bedre egnet for børn end flere af de foregående, fordi den indforståede ironi og satire her spiller en betydelig mindre rolle end ellers. Kan anskaffes til biblioteker, der gerne vil låne serier ud til deres børn i et pænt antal (osse skolebiblioteker!).


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Nina Bygbjerg

d. 5. apr. 2019

Vor brave ven Obelix rammes af Amors pile, men desværre for ham er pigen forlovet. Nu er Obelix jo først og fremmest en tapper kriger og han drager fluks af sted for sammen med Asterix at frelse pigens forlovede. Skal deres forehavende lykkes, må de lade sig hverve til den romerske hær, og så kan løjerne for alvor begynde. Som sædvanlig fuld af skøre påfund og med et væld af morsomme detaljer. Dette hefte holder fuldt ud standarden, og er således en oplagt anskaffelse i rigeligt ex.antal til både børn og voksne.