Morten Blok har skrevet en række digtsamlinger, senest Kabinet 1999-2002, 2002. I denne prosabog er det de samme emner han vender, nu blot i ultrakort form. En lang række små sansninger, hvor Blok med sviende ironi og et meget hudløst sprog, fortæller om livet i Danmark i dag. En del af de små fortællinger eller rettere udsagn, bærer tydelige selvbiografiske træk, men ellers er det rejsen og elskoven der er de bærende elementer. Svendborg får nogle på frakken, fortælleren mener at det er en kunstig idyl, og denne negative omtale kommer igen flere steder i bogen. De meget små prosastykker giver ikke mulighed for det storladne episke, men tilsammen giver de et billede af et rodløst Danmark, og et rodløst menneske. Letlæst og fængslende i sin barberede form.