Bøger / faglitteratur

At skrive slægtshistorie : idébog for slægtsforskere


Beskrivelse


Opskriftsbog til hvordan du fortæller din slægts historie til andre. Med ideer og eksempler vises vejen til hvordan slægtshistorie kan præsenteres fængende. Henvender sig til slægtsforskere som gerne vil formidle deres viden til andre.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2022

af

af

Michael Linde Larsen

d. 11. nov. 2022

Opskriftsbog til hvordan du fortæller din slægts historie til andre. Med ideer og eksempler vises vejen til hvordan slægtshistorie kan præsenteres fængende. Henvender sig til slægtsforskere som gerne vil formidle deres viden til andre.

Bogen indeholder afsnit med emner som: slægtshistoriens opstilling, ideer til hvilket stof der skal medtages, hvad gør man, hvis man mangler stof, hvordan man skriver godt, ideer til at skrive en selvbiografi, layout og måder at udgive på. Det hele er fortalt og forklaret med afsæt i mange eksempler og personale anbefalinger af forfatteren. Fokus er på formidling af slægtshistorie og ikke så meget på metoder til indsamling af viden om sin slægt.

Det er en revideret gennemskrivning af den første udgave fra 2013 At skrive slægtshistorie og denne er mere ajour med stoffet. Der er megen viden i bogen. Det meste bliver præsenteret i oversigtsform og fordele og ulemper ved de forskellige metoder og fremgangsmåder bliver diskuteret. I og med at mange emner bliver berørt, er det ikke alt man kommer i dybden med. Noget af stoffet forudsætter også en vis viden og fortrolighed med slægtsforskning, før man kan bruge det. Derfor henvender bogen sig mest til dem, som er godt i gang med at finde deres aner, og som har en ambition, om at andre også skal læse med om deres slægt.

En anden ny bog om emnet er Skriv om din slægt af Marie Østergaard Knudsen.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2013

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 25. apr. 2013

Til målgruppen som ønsker at nedskrive og formidle slægtshistorie.

En glimrende bog for både begyndere og viderekommende, som har lyst til at nedskrive og formidle slægtshistorie. Bogen, som er veldisponeret i et indbydende layout, giver inspiration til at komme i gang og organisere sit stof mht. hvad der skal tages med eller bør udelades af fx ophavsmæssige eller etiske grunde. Hertil kommer pointering i vigtigheden af at levendegøre stoffet med både den store lands- og den lille lokalhistoriske ramme. Det bedste er vægten på at skrive, så det fænger. Her er rådene mange, og forfatteren er rigtig god til at formidle, begrunde og eksemplificere sin vejledning i at undgå historieformidlingens fælder. Der er råd mht. billedmateriale, gode henvisninger til yderligere læsning plus noget om slægtshistoriske pc-programmer og udgivelse. Et yderligere plus er en god vejledning i at omgås kilder og opfordring til at opsøge biblioteker og arkiver i arbejdet. Fremstillingen er journalistisk og meget konstruktiv i sin formidling.

Hverken hovedværket Politikens håndbog i slægtshistorie eller Find din slægt - og gør den levende har den vigtige formidlingsvinkel tilnærmelsesvis tilsvarende bredt og kvalitativt dækket.

En fin bog som med et frisk pust i et godt layout udfylder et hul på bibliotekerne ved at beskæftige sig med selve formidlingen af slægtshistorie, inspirere til at komme i gang med at skrive på den rigtige måde, undgå fælder og sikre sig et læseværdigt produkt.


Personalhistorisk tidsskrift

2013, nr. 2

af

af

Henriette Kragh Jacobsen

2013, nr. 2