22, a million
Bon Iver
Emneord
Anmeldelser (3)
The guardian
d. 29. sep. 2016
af
af
Ben Beaumont-Thomas
d. 29. sep. 2016
"The snaggle-toothed Detroit rapper has previously dabbled in grime, ghettotech and other esoteric styles, but his new LP goes further still - sketching out uncharted territory for hip-hop with the gonzo penmanship of Robert Crumb or Ralph Steadman. Really Doe and Pneumonia show he can do hook-filled hits, and Lost is a Madlibian bit of butterfly-chasing, but there's stuff here that no other MC is attempting: on Paul White productions like Ain't It Funny and Dance in the Water, the vibe is like Captain Beefheart manically attacking a to-do list".
Soundvenue
d. 4. okt. 2016
af
af
Denis Kostic
d. 4. okt. 2016
"Et af de mest ustyrlige hiphop-album siden 'Yeezus' - I stedet for at servere sine krakelerede Detroit-kroniker i veldoserede og mundrette bidder, losser Brown hele uhyrligheden i fjæset på lytteren, hvilket er fandens forfriskende. Samtidig gøres der også plads til dybsindige traumeindblik gennem albummets ultimative narkonedture, der ironisk nok placerer tiltaget på et upåklageligt højt niveau.Efter at have hørt 'Atrocity Exhibition' kan man ikke tage fejl af Danny Brown som kunstner. Han er en infernalsk rap-connaisseur, man næppe kan sidde overhørig".
Information
d. 21. okt. 2016
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 21. okt. 2016
"Danny Brown rapper, som om rappen er hans modersmål. Når man piller lyrikken på hans nyeste plade Atrocity Exhibition ud af sammenhængen, står den muligvis mindre stærkt i sammenligning med for eksempel Swet Shop Boys. Men når musikken spiller, er Danny Browns lyrik og det vilde, mærkelige udtryk og flow, der er i hans rap, med til at skabe et paranoidt og helstøbt kunstnerisk rum. Det første nummer, »Downward Spiral«, slår på formfuldendt og virkningsfuld vis pladens tema om stofmisbrug og forfald an. Musikken afspejler tematikken, og det føles virkelig som at falde ned igennem et ret uhyggeligt og meget dybt kaninhul, mens Danny Brown rapper om sin egen nedtur".