"På albummets første halvdel viser Lars & The Hands of Light virkeligt, hvor alsidigt de favner, uden at de taber den røde tråd. Hør bare hvor der kæles for detaljerne i den boblende sommerhymne "Time to Glow", den drømmende "Kiss You in the Doorway" med de flotte strygertemaer, den sprælske rytmesektion i "We Shine On Together" og den førnævnte "How Much We Feel". Numrene sprudler af spilleglæde og en idérigdom, der på albummets sidste halvdel i nogen grad afløses af eftertænksomhed og flygtig melankoli. De mestrer de også, men numrene er knapt så medrivende som på første halvdel".