Bøger / faglitteratur

Bæredygtig pædagogik med fællesskabende didaktik


Beskrivelse


En rigtig god bog, der fokuserer på at vi lærer i fællesskab med andre, og derfor skal undervisningens indhold og relationelle forhold altid tænkes som en helhed. Henvender sig til kommende og nuværende lærere i skolen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2023

af

af

Boy Olesen

d. 22. sep. 2023

En rigtig god bog, der fokuserer på at vi lærer i fællesskab med andre, og derfor skal undervisningens indhold og relationelle forhold altid tænkes som en helhed. Henvender sig til kommende og nuværende lærere i skolen.

Bogen er byget op i to dele. Del 1: Viden og indsigt i hvordan der arbejdes fællesskabende og bæredygtigt. Der kræves ændringer i hvordan vi er lærere og hvordan vi forholder os til hinanden hvilket afspejler sig i vores relationer og i måden, hvorpå vi kommunikerer med hinanden. Kapitlerne indeholder teoretiske nedslag samt nogle øvebaner. Del 2: Er bygget op omkring modellen "Fællesskabende didaktik". Hver kategori har sit eget kapitel: Undervisningens indhold, Faglig forståelse, Klasserummets scenografi og Bæredygtige relationer.

En meget relevant bog, der respekterer, at det er ualmindeligt, at man taler om bæredygtighed i pædagogiske sammenhænge. Derfor er det rigtig godt, at der er et kapitel, der begrebsafklarer netop dette. Løbende gennem bogen er der indsat figurer og tabeller, der på bedste måde er med til at give et godt overblik. Samspillet mellem teori og praksis fungerer fint bl.a. med de mange øvebaner, der beskrives. Det er en stor styrke, at bogen er skrevet i 1. person - det virker nærværende.

Bogen kan relateres til antologien Pædagogikkens fundamenter der bredt ser på fundamenterne i pædagogikken.