Læs om hvordan man laver en zoo, hvordan en zoo fungerer, om dyrene og om hvad zoologiske haver gør, for at bevare truede dyr. Flot bog til alle dyreinteresserede fra cirka 10 år.
Efter forordet af Bengt Holst kan man læse om zoologiske havers historie og om idéerne bag. Der er et kapitel om, hvordan man laver en zoo, fra idé til design og udførelse. Et omfattende kapitel handler om dyrehold: Bl.a. om hvordan man passer dyrene, om at sørge for at de trives, hvordan man kan træne visse dyr, om at efterligne dyrenes naturlige levesteder og om avl og registrering af dyrene. Naturbevarelse, beskyttelse af sjældne arter og genetablering af dyrebestande har også et afsnit. Til slut er der et stikordsregister. Bogen er gennemillustreret med fotos.
En meget flot og spændende bog til alle dyreinteresserede fra cirka 9 år og op. Man får meget at vide om zoologiske haver og om naturbevarelse. Billederne i bogen er flotte. Man får indblik i at zoologiske haver ikke kun er til for publikums skyld, men at de spiller en vigtig rolle i naturbevarelsesprojekter. Forsiden fanger øjet og afspejler indholdet.
Bogen står alene - der er ikke andre lige så grundige bøger om hvordan zoologiske haver arbejder til målgruppen. Om zoologiske haver er der fx På besøg i zoo fra 2010, som er kort og letlæst. København Zoo er til voksne - men anbefales også til større børnPå besøg i ZooKøbenhavn ZooBogen står alene - der er ikke andre lige så grundige bøger om hvordan zoologiske haver arbejder til målgruppen. Om zoologiske haver er der fx På besøg i zoo fra 2010, som er kort og letlæst. er til voksne - men anbefales også til større børn.