Bag om maskerne

Den samfundsskabte ensomhed stillet over for drømmen om en anden verden er temaet for Marianne Larsen's digte, her fremstillet i et endnu mere dystert perspektiv end i de tidligeredigtsamlinger. Digtene er præget af smerte, frustration og tomhed, de rummer rystende afdækninger af teknologiens tidsalder, hvor menneskers fremmedgørelse over for teknikken er total. Kritikkenrettes mod det kapitalistiske samfund i skikkelse af dødsfabrikanterne, der kun forstår maskernes sprog. De mennesker, der skildres, lever i ensomhed og en drømmetilstand med et vagt ønske om atkomme af sted mod en forandring. Drømmen og utopien er uklare: »langt borte i vinden / hvor de gennemsigtige træer / har deres rødder«. Billederne på drømmen er træerne, vandet og fuglene, men kuni få digte træder alternativerne klart frem som en forestilling om andre tider. Digtene er skrevet i forfatterens karakteristiske sproglige form - et fortættet, dialektisk og sanseligt sprog. Deter eksistentielle digte, hvisfællestema er »det skrøbelige for fuld styrke«.

Læs hele vurderingen