Bag vinduet danser dukkerne

Bogen placerer sig som en psykologisk thriller, hvori fortælleren, en midaldrende journalist synes at drive rundt i tilværelsen, uden mål eller med. Utilpasset og efter at have lidt smertelige familiære tab søger han kompensation(?) ved ihærdigt at manipulere andre menneskers liv og følelser, bl.a. i et veltilrettelagt scenario i sin nyligt afdøde mors spøgelsesagtige hus. Eller måske er han selv et offer for omgivelsernes manipulation? Læseren holdes i tilpas uvidenhed, medens plottet afvikles rimeligt i en roman, der med sit mål af død og uhygge, og med sine hændelser og adfærd, der tenderer det overnaturlige eller bizarre synes at placere sig som "a gothic novel", omend i mere moderne rammer end for genren vanligt. Forf. har før med Ondskabens rødder, 1975, ladet en journalist kredse om det uhyggelige og overnaturlige. Her søger han afslutningsvis andre veje med bogens afsluttende psykologisering af personkredsen og dens adfærd. Person- og miljøtegning? Måske lidt fortænkt, men uden at tilsidesætte den grad af fornøden troværdighed, der gør, at læseren nok skal holde ved i en iøvrigt kompositorisk vel afviklet roman om en marginaliseret eksistens, for hvem der ikke gives meget håb. Tidl læsere vil næppe blive skuffet - og nye kan også godt begynde her!.

Læs hele vurderingen