Bøger / faglitteratur / øvelser

Balance : øvelser til healing og vækst


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 1996

af

af

Merete Dael

d. 18. apr. 1996

Allerede på omslagsbilledet lyser de to forfattere læseren i møde i en kraftfuld og selviscenesættende udstråling, som udtryk for tidens trend. Alligevel har de to kvinder Jette Holm, zoneterapeut og krystalhealer, kendt fra flere bøger om ædelstens healende virkning, og Susanne Kihlgast, afspændings- og bevægelsespædagog, lavet en forfriskende, informationsmættet og pædagogisk instruktiv tilrettelagt bog om åndelig balance, befriet for eventuel miljøskadet indforståethed. Det er en spirituel inspirationskilde for dem, der tænker mere med hjertet end med hovedet. Forfatterne pointerer i forordet, at brugsbogen henvender sig til fagfolk så vel som lægfolk. Helt uden forudsætninger skal man dog ikke være, lidt viden om chakrer og lymfesystem er en fordel. I et let forståeligt sprog gennemgår de ca. 40 forskellige visualiseringsøvelser i åndedræt, meditation, grounding, klarsyn, ændrede tankemønstre og styrket immunforsvar. Hver enkelt øvelse bliver introduceret og kommenteret med en varsom brugsanvisning om hyppighed, målgruppe eller eventuel faldgrube En velegnet øvelse til (bibliotekets) personalemøder er for eksempel "Den indre tegneseriefigur"!.