Ballade i Rabarbergade

En burlesk historie om 3 børn, der er på kant med de voksne, specielt forældrene, og om hvordan de, efter mange genvordigheder, ved hjælp af deres egen snuhed og en opfindsom antennereparatørnarrer forældrene til at blive mere tolerante. Mange ting i forholdet børn/voksne er beskrevet rammende, og humoren vil sikkert også tiltale en del børn, selv om lektøren enkelte steder finder denlidt anstrengt, men det forekommer mig, at overdrivelserne til tider er så groteske, at det vanskeliggør en identifikation, og på den måde kommer bogen let til at virke som »harmløs« underholdning.Alt i alt dog en ganske sjov og veldrejet historie med et vist hold i børns virkelighed. Kan læses fra ca. 10 år og evt. også bruges som oplæsning for lidt mindre børn. Illustreret med enkeltebarokke stregtegninger i bogens stil, dog med den anke, at den angiveligt fortandsløse pige i trioen er afbildet med to ret så store af slagsen på omslaget.

Læs hele vurderingen

En lidt problematisk bog om tre børns forfærdelige forældre og andre dumme og uforstående voksne, kun en forhenværende cykelrytter er helt på børnenes side. Forf. har en vis sympati for børn,den sorte firkant og små handlende. Han vil være solidarisk med det hele, men det ødelægges af den megen pillen næse og de deraf affødte platte beskrivelser af busse-mændsbriller o. 1., samt at dealtfor stærkt karrikerede voksne. Det drukner i en underlig form for humor, som i hvert fald er særegen. Der er konsekvensbrud, f. eks. optræder det ene forældrepar pludselig med en humor og varme,der ikke ligger i bogen. Man bytter meget roller i bogen. Løsningen for de tre bliver, at de gennem forældrenes TV aflirer nogle fantasier om næsepillende dronning, direktøren der elsker snavs ogtegneseriehelte, der kommer til hjælp mod hr. Krones supermarked. - Reelle problemer, men useriøs behandling. Børnenes oplevelser af forældrenes pres, for at de kan blive normale børn, er ogsåreel, men det bliverikke bedre af, at børnene gør det samme. Den megen stillen alting på hovedet og den slet brugte ironi, der måske virker på voksne, er svær at gennemføre for forf., men er ogsåsvær at finde ud af for læserne fra 4.-7. klasse. - Næsepilleriet er virkeligt virtuost skildret. Banjo kan iført bælgvanter afføre sig støvler, pille næse med tæerne, forme en snotkugle med sammeog endda sende kuglen lige i øjet på den rare politibetjent, keine hexerei, nur lidt fjollet og ligegyldigt og ødelæggende for det budskab, der måske skulle ligge i bogen.

Læs hele vurderingen