Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Balladen om de syv kilder


Beskrivelse


Tegneserie i farver, hvor Henrik og Hagbart hjælper et spøgelse, så det ikke længere behøver at spøge.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Iben Melbye (børn)

d. 18. dec. 2018

Historien i bind 3 af denne meget børnevenlige serie er: Henrik og Hagbart kommer i uvejr til en forladt borg, uhyggelige lyde skræmmer dem, spøgelset Aldebert dukker op. Han har ejet borgen,men fordi han lagde landet øde, blev straffen at vandre rundt som spøgelse, til en af hans efterkommere igen overtager borgen. Og det skal være ham, der har signeten. Dette rare, hvide spøgelsehavde ønsket af en troldkvinde, at alle de syv kilder skulle springe med vin, og alt levende blev lailende fulde, så han forbandede hende og som straf blev landet tørlagt. Henrik og Hagbart får vedhjælp af en troldkvinde vandet til at springe igen, og nu vælter alle de mange slægtninge ind for at kræve borgen. De er i evig slåskamp, om hvem der har retten, og da de finder ud af, hvem denretmæssige ejer er, er der ikke grænser for sammenhold om at få ham ryddet af vejen. Men til sidst får spøgelset da fred. Hæftet er spækket med humor, Hagbart er festlig, som den lille arrige, derså tit kommer galt afsted. Særlig ham vil børn holde af at identificere sig med, som den lille uartige og opfindsomme. Albums med Henrik og Hagbart er forholdsvis lange, men der er fint go i dem,og tegningerne er fulde af detaljer, handling og humor.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Arne Holst (skole)

d. 18. dec. 2018

Balladen om de syv kilder er en avanceret slægtsfejde på 62 A4-sider i farver. Helt og antihelt - Henrik og Hagbart stifter bekendtskab med en afdød slotsherre, Aldebert de Beaufort, ved atmærke som spøgelse omend af den hensynsfulde og hjælpsomme type. Hans slot er ramt af en forbandelse, som kun løses med bistand af en heks og en lille blå mand -en smølf. Indimellem blander sig enhærskare af mulige arvinger til slott tet, som systematisk er uenige og geråder i slagsmål. Det ender med krig - dog af en type, hvor ingen for alvor kommer til skade men højst forlader valpladsenmed buler i hjelmen eller en forstuvet fod. Slutningen er et studie i psykologi, som udløses i et latteranfald for Hagbart og læseren. En morsom, barok historie med overraskende pointer. Måskedrives der lidt rovdrift på komikken, for situationerne er trukket hårdt op - men det er dog langt fra crazy-komik. Personerne - nulevende som afdøde - er sikrert menneskelige træk. Det eracceptabel og harmløsunderholdning for børn og voksne.


Information

d. 17. mar. 1977

af

af

Søren Vinterberg

d. 17. mar. 1977