Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Det glemte land


Beskrivelse


Tegneserie i farver. Henrik og Hagbart tager ud for at hjælpe deres venner Smølferne mod dragen, der spyr ild.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Iben Melbye (børn)

d. 18. dec. 2018

I denne historie er kongen i sort humør, og alle Hagbarts og andres forsøg på at opmuntre ham kikser. Gøglere kommer f. eks. til, og de har en smølf i bur at vise frem. Henrik og Hagbart køberden fri og får at vide, at det står forfærdeligt til i Det glemte land (smølfernes), og at Gammelsmølf er fanget. De beslutter at drage dertil for at hjælpe. Kongen vil pludselig med. En lang rejsemed masser af besværligheder, og de kommer til Smølfernes ødelagte by. Her råder den onde Monulf og hans ild-sprudlende drage. Monulf tvinger smølferne til at grave diamanter til ham, og han er enslavepisker. Ved hjælp af list får Henrik og Hagbart fanget Monulf, og Gammelsmølf får slukket »Fyret« i dragen, så den kun kan spy vand. Der er meget spænding i historien og der er en bunke skæggeepisoder. Det er vel en af de mest børneegnede, vi har, og dette album er helt på toppen. Ikke mindst er lille, livlige Hagbart vidunderlig, når han bliver rasende. Tegningerne fulde af detaljer,handling oghumor.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Arne Holst (skole)

d. 18. dec. 2018

Det glemte land er en munter historie i farver på 62 A4-sider. Hovedpersonerne Henrik og Hagbart er diamentrale modsætninger. Hagbart forårsager idelige uheld og Henrik rager kastanierne ud afilden. I dette hæfte er historien ganske kort denne, at kongen vil underholdes, og alt keder ham indtil han bliver lokket med på en rigtig stroppetur. Kongen optræder ikke just som nogen helt mener ligesom Hagbart udstyret med et sæt menneskelige svagheder. I handlingen optræder små blå mennesker, »smølfer«, en uheldig drage samt troldmænd og andet skumment godtfolk. Trods trængsler påude- og hjemmebane lykkes det til sidst den modige Henrik at løse alle problemer - undtagen det sidste, som Hagbart sørger effektivt for. Fortællingen er barok komik med forsonende glimt af humor.Forfatter og tegner har begrænset alle skikkelsernes udfoldelsesevne, så det hele får et forsonende skær. Det er en opfindsom og skæg historie uden ubehagelige voldsomheder - harmløst ogletfordøjeligt.


Information

d. 17. mar. 1977

af

af

Søren Vinterberg

d. 17. mar. 1977