Bøger / faglitteratur

Bamsernes Befrielsesfront - hele historien


Beskrivelse


Historien om Bamsernes Befrielsesfront, der eksisterede som venstreorienteret bevægelse på Dagbladet Information i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2011

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 11. mar. 2011

En bog for voksne læsere med en interesse for avistegnere, satire og kunsthistorie.

I 1979 besatte en flok bamser landsbyen Quistgaard, og historien blev rapporteret i avisen Information med illustrationer af den nok så hyldede bladtegner, Peter Lautrop. Det viste sig, at det var den ulovlige organisation, Bamsernes Befrielsesfront, der stod bag besættelsen. Historien var naturligvis ren fiktion og nedbrød grænserne imellem reportage, skønlitteratur og satire. Efterhånden tog historien sit eget liv. Nu kan man læse den samlede historie om de politisk engagerede bamser og de to mænd, der stod bag historien. Denne bog består både af nye kontekstskabende tekster, de originale artikler fra Information og Lautrops tegninger. Bogen afsluttes med et kapitel, der placerer fænomenet i en kunsthistorisk sammenhæng. Det er et tidsbillede, der tegnes, og bogen fungerer bedst som dokumentation af et fænomen med 30 år på bagen. Et vist kendskab til det politiske landskab i 1970'ernes og 1980'ernes Danmark fremmer i den grad oplevelsen for læseren, og de fleste yngre læsere vil måske føle sig hægtet af. Peter Lautrop er en af landets mest hyldede bladtegnere og har især slået sine folder i Information. Povl Høst-Madsen er ligeledes kendt som skribent på selvsamme avis.

Værket er ret unikt.

Et ret indforstået værk, der bestemt har sin eksistensberettigelse som dokumentation af et historisk kapitel i både kunst- og reportagehistorien. Målgruppen er nok ret snæver.


Politiken

d. 22. mar. 2011

af

af

Søren Vinterberg

d. 22. mar. 2011