Film / fiktion til børn / børnefilm

Barbie og hendes søstre i det store hvalpeeventyr


Beskrivelse


Bedstemor er glad, da Barbie og hendes søstre kommer på besøg i hjembyen Willows. Bedstemors hund har lige fået hvalpe, og på loftet gemmer sig et gammelt skattekort. Willows har brug for penge, for den traditionsrige byfest er i fare! En skattejagt med ledetråde begynder!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2015

af

af

Ulrich Breuning

d. 13. nov. 2015

Barbie og hendes søstre på pigeeventyr med fire fortryllende hvalpe, som børn kun kan knuselske. Og i særdeleshed da de kan hjælpe på en skattejagt med forhindringer, hvor Gøg & Gokke-agtige skurke også vil have fingre i guld og ædelstene. Fra 7 år.

Bedstemor er glad, da Barbie og hendes tre søstre kommer på besøg i hjembyen Willows. Bedstemors hund har lige fået hvalpe, som pigerne straks tager til sig og omvendt. På loftet finder piger og hunde et gammelt skattekort. Byens grundlæggere skjulte ifølge legenden en skat, så byen i tilfælde af forfald igen kunne blomstre. Og Willows har brug for penge, for selve den traditionsrige byfest er i fare! En skattejagt med sindrige ledetråde begynder! Barbie-dukken dukkede op så tidligt som i 1959 og erobrede hele verden. Og i 1987 kom den første Barbie-film, som er blevet efterfulgt af flere serier. Fra det nye årtusinde i CGI-animation.

Der er en naturligvis tilsigtet synergi mellem varemærket Barbies forskellige produkter, som næsten ophæver grænsen mellem filmfortælling og reklame. Nærværende film har da heller ikke megen substans og når ikke ambitionsniveauet fra serien, hvor Barbie optræder i eventyr til klassisk musik, for eksempel Barbie af Svanesøen.

Barbie optræder i mange film. Af andre film for små hundeelskere kan nævnes Disneys elskelige Hund og hund imellem.