Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Århus Universitet samt forfatter til adskillige bøger indenfor sit fagområde bl.a. Barndomspsykologi, 1996, som skal nævnes her, fordi nærværende titel samler en betydelig del af den forskning DS har arbejdet med siden 1996. I løbet af de sidste 30 år har markante forandringer fundet sted i samfund, kultur og hverdagsliv med konsekvenser for børns opvækst og udvikling. Det er facetter af disse forandringer, bogen drager frem, samtidig med at den gør op med mange tidligere kanoniserede teorier. Udviklingstænkningen, hvor menneskets vækst og forandring synes styret af en forudbestemt overordnet retning, bliver punkteret, ligesom det påvises, at tiden er løbet fra menneskesynet bag klassisk socialiseringsteori. Kompetencetænkningens jævnbyrdighedsprincip afløses af den ulige, men indfølende voksen-barnrelation. Trods de ændrede vilkår påvises alligevel en kontinuitet i opdragelsessyn mellem generationerne. Endelig får faderskabet et eftersyn, der viser, at moderen fortsat står for den primære omsorg, mens faderen leger meget med børnene og mere og mere bliver omsorgsgiver. Bogen er akademisk og tænkt til uddannelser, hvor forskning skal inddrages, men er relevant i alle pædagogiske miljøer.