Endnu en meget velskrevet, underholdende og spændende roman fra Bjarne Reuter. Anne Zeeberg er sidst i 30'erne og gift med den langt ældre og meget velhavende koncertpianist David. Ægteskabet knirker og Anne har fundet sig en jævnaldrende elsker. De to leger først med tanken om at sætte David helt ud af spillet ved at skubbe ham ned ad en lang stejl trappe, senere beslutter de sig for faktisk at gøre det. Anne får kolde fødder og trækker sig ud. Ikke desto mindre bliver David fundet død nedenfor trappen, og det er tydeligt, at der er tale om en forbrydelse. Her begynder Annes mareridt. Hun har intet alibi, elskeren er forsvundet i den blå luft og politiet bider hende i haserne. Nogen leger kispus med Anne, så nakkehårene rejser sig, og ved et tilfælde finder hun af, hvor onde mennesker kan være mod dem, de elsker mest. Barolo-kvartetten er en roman, man læser i ét stræk - både for spændingens skyld, for skildringerne af det nemme liv og den overdådige luksus og for de gode persontegninger. Den er lige så god som Mordet på Leon Culman (1999), som jo har haft et stort publikum.