Spil / computerspil

Bassmaster fishing 2022


Beskrivelse


Deltag i den årlige Bassmaster lystfisker-turnering og se, om du kan være heldig at lande årets største fangst. For unge og voksne lystfisker-entusiaster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2022

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 25. feb. 2022

Deltag i den årlige Bassmaster lystfisker-turnering og se, om du kan være heldig at lande årets største fangst. For unge og voksne lystfisker-entusiaster.

Turneringen “Bassmaster Classic" er en 3-dages lystfisker-konkurrence, som afholdes i USA hvert år (siden 1971). I turneringen fisker man kun efter fisk af typen “bass", som er et overordnet begreb for fisk som fx bars og aborre. Nu er der så udkommet et Bassmaster-spil, hvor man kan træne sine evner som lystfisker hjemme fra sofaen. Der er en omfattende karrieredel, og man kan også fiske frit, hvor man selv vælger lokation, tid på dagen og vejrforhold. Man kan spille online 2-25 spillere, og der er mulighed for cross-play. Man fisker fra båd med indbygget sonar, og der er 8 områder at vælge imellem (som findes i virkeligheden).

Spillet giver en hyggelig og autentisk fiskeoplevelse, og man finder hurtigt ud af, at lystfiskeri kræver mere taktik end bare at kaste linen ud og hale den ind igen. Der er en glimrende tutorial, hvor spillets basale funktioner gennemgås. Man kan købe nyt fiskeudstyr for de penge, man tjener på sine fisk, og der er masser at vælge imellem. Grafikken er rigtig flot, og fiskenes bevægelser ser realistiske ud. Det er fint, at man også kan se under vandet. Spillet vil primært tiltale unge og voksne, som i forvejen interesserer sig for at fiske. PEGI: 3 samt ikon for køb i spillet.

Af andre lystfisker-simulationsspil kan nævnes The catch - carp & coarseThe fisherman - Fishing Planet (kun til xbox) og The fisherman - Fishing PlanetAf andre lystfisker-simulationsspil kan nævnes The catch - carp & coarse (kun til xbox) og .