"I japanskamerikanske Mitskis musik er der ofte et spil imellem det, hun kan kontrollere, og det, der river hende med. Kærligheden er for eksempel aldrig til at styre. De sociale relationer heller ikke. Men ensomheden mestrer hun. Guitarerne har deres eget organiske liv, fodret af feedback og effekter. Imens synger hun klingende klart og kontrolleret ... Mitskis musikalske persona, iscenesat af hendes bløde, inderlige sangstemme, binder det hele sammen. Samtidig med at hun ikke binder sig til noget. Som lytter følger man bare med ... På 'Be The Cowboy' har Mitski lagt en god del af sine midttyveres ironi bag sig, og det gør umiddelbart nogle af produktionerne lidt mindre ikoniske. Til gengæld står hun som en endnu stærkere figur imellem alle de ting, der river hende med".