Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Becoming Bond


Beskrivelse


Om den tidligere austraske mekaniker George Lazenbys (f. 1939) liv. George Lazenby spillede i 1969 James Bond i filmen "Agent 007 i hendes majestæts tjeneste", men takkede efterfølgende nej til at spille med i flere agent 007-film.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2018

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 19. juni 2018

Den australske mekaniker George Lazenby (GL) sagde i 1968 ja tak til rollen som James Bond efter Sean Connery. Det blev kun til en enkelt film som agenten. Hvorfor? Få her GL's egen forklaring. For fans af James Bond.

GL (f. 1939) spillede i 1969 hovedrollen som James Bond i Agent 007 i hendes majestæts hemmelige tjeneste. Han blev efterfølgende tilbudt at lave 6 film mere om agenten, men takkede nej, fordi han følte, at han blev tilbudt en "slavekontrakt", hvor han skulle optræde som James Bond for altid og ikke ville kunne gøre sig forhåbning om nogen som helst andre roller. Her er historien om, hvordan en australsk mekaniker og model havnede i London, hvor han fik rollen som agent 007 - og senere fik prædikatet som "den glemte James Bond". Filmen følger kronologisk George Lazenby's liv inddelt i kapitler, som referer til titler på James Bond-filmene. George Lazenby kæder kapitlerne sammen, som dels består af datidige klip, dels af nyindspilninger med skuespillere.

Filmen gennemgår detaljeret GL's liv og egentlig er det ikke voldsomt interessant at høre om, hvilke kvinder han har haft sex med, og i hvilke situationer han har taget stoffer. Men begrundelsen for og beskrivelsen af hvorfor GL droppede fremtidige Bond-film er spændende. Der findes mange dedikerede Bond-fans, men spørgsmålet er om de vil være interesseret i at se en dokumentar om "den glemte James Bond".

På Netpunkt er der ikke meget at hente om GL.