Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Behersk kampzonen! : duel med Shobu!


Beskrivelse


Tegneserie. Den japanske dreng Shobu Kirifuda lever og ånder for spillet "Duel Masters". I disse to historier bliver han ustandseligt udfordret til drabelige kampe i "Kampzonen", hvor spillerne fremkalder de mest fantastiske og farlige væsener til at kæmpe for sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2005

af

af

Vera Jensen

d. 20. sep. 2005

Duel masters er en ny mangaserie. Den er bygget over en populær tv-serie, der for øjeblikket huserer på en af de danske tv-kanaler. Serien har kørt i et par år i Japan, hvor den er utroligt populær. Hele konceptet, der både omfatter film, tegneserier, samle- og spillekort samt figurer er et omfattende stykke underholdningsindustri. Hovedpersonen i historien er drengen Shobu Kirifuda. Han er en beslutsom og dristig ung fyr, der samler på Duel masters-kort og hvis store ambition er at blive kaijudo-mester. Støttet af sine gode venner drengen Rekuta og pigerne Sayuki og Mimi deltager han i drabelige turneringer mod diverse farlige og farverige modstandere. Shobu har særlige evner og formår at få adgang til en særlig mystisk og mytisk verden kaldet "Kampzonen". I "Kampzonen" udkæmper han voldsomme dueller, hvor han fremkalder forskellige fantastiske væsener. Da Shobu er champion, er der mange forhåbningsfulde spillere, der ønsker at udfordre ham. I modsætning til de fleste danske mangaudgivelser, skal denne ikke læses bagfra. Siderne udgøres af små uregelmæssige billedfelter. Der er ofte stor afstand mellem billedfelterne. Der er mange nærbilleder - især af ansigter. Figurerne er meget statiske med de karakteristiske store øjne og munde. Handlingen er meget ensformig. Stregen er meget filmagtig som fx Pokemon. Gode farver. For 7-10-årige fans af tv-serien.