Amy Tan skriver i sin nye roman om tre generationer kvinder med en helt vidunderlig lethed om de temaer, vi så godt kender fra Klub Held og Glæde (1989): mor-datter forhold, fortid-nutid, ung-gammel, amerikaner-kineser. Ruth er datter af en kinesisk mor og en amerikansk far, hun er midaldrende, freelanceredaktør, bor hos sin kæreste og hans to døtre. Ruths mor, LuLing, lider af begyndende demens og er ret utålelig. I skuffen har Ruth moderens historie nedskrevet på kinesisk. LuLing er vokset op lidt uden for Peking, og det viser sig, at hendes stumme barnepige Dyrebare Tante, hvis ansigt blev ødelagt af ild, er hendes mor. Dyrebare Tantes forfædre var benbrudslæger, de besad en hemmelig viden om helbredelse, nemlig drageknogler. (Det viser sig senere at være Pekingmandens knogler!) Andre søger at få fat i denne viden, og ulykkerne strømmer til familien. LuLing ender efter dramatiske begivenheder i USA. Det er en fantastisk poetisk/kærlig historie, der rører ved dybe lag i erkendelse og forståelse. Den påpeger vigtigheden af at forbinde sig med de bånd og følelser, der former og nærer én livet igennem. Humor, kinesiske spøgelser og forbandelser gør bogen yderst underholdende. Hun vil få et endnu større publikum.