"Rent musikalsk befinder Booker sig i en mere rå, primal, tempofyldt og nærmest blues'et udørk af garagerocken, og den fornøjeligt uhøjtidelige skraldespandsproduktion passer perfekt til hans nærmest Tom Waits-agtige brølevokal. Men trods et hæderligt forsøg på at skabe en vis variation i et ellers lidt monotont udtryk med blide drys af nænsomt soul'ede ballader undervejs, fremstår pladen noget forhastet. Flere numre rundes af med fantasiforladte udtoninger, og selv om både Bookers stemme og stil slet ikke er uefne, er det stadig en lidt uforløst debut".