Bøger / faglitteratur / rejseførere

Berlin på cykel


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. apr. 2012

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 16. apr. 2012

Ideer til de cykelinteresserede turister, ligesom mere garvede Berlin-rejsende her kan få forslag til at opleve byen fra nye synsvinkler.

Det fremgår af bogens dækkende bagsidetekst, at forfatteren Steen Bjerre bor i Berlin og på den måde har lært byen godt at kende. I sin bog giver han forslag til otte forskellige ture på cykel rundt i Berlin, og alle ruterne er tænkt som dagsture. Bjerre skriver godt og ligetil om Berlins mangeartede bydele, og samtidigt giver han gode ideer og forslag til indkøbsmuligheder og cafebesøg. Man fornemmer tydeligt, at cyklen på en og samme tid giver mulighed for stor bevægelsesmulighed og spontane ophold, når noget fanger ens interesse. Steen Bjerre fortæller samtidigt, at Berlin er meget velegnet til cyklister med sit flade terræn og mange gode stisystemer. Bogen på godt hundrede sider kan nemt være i en lomme eller i cykelkurven, og der er selvfølgelig også oversigtskort over turene, men et mere detaljeret bykort anbefaler Bjerre, at man anskaffer sig i byens kiosker. I teksten henvises til relevante hjemmesider for museer mv., og bagerst har bogen et register.

Tilsvarende guidebøger for cyklende i Berlin har vi ikke på dansk, men på tysk findes serien "Bikeline", hvis sideomfang er noget større og også har nogle mere detaljerede kort.

En godt og engageret skrevet guidebog for turister, der gerne vil opleve Berlin fra en cykelsadel.