Pænt mange læsere til alt om besættelsen og 2. verdenskrig. Ikke mindst skærper en aktuel debat om Frihedsmuseet interessen for et sådan skarpt debatindlæg.
Debatindlæg af Tage Voss (f.1918), der klart og kontant retter et kritisk og meget personligt spotlys mod efterkrigstidens fortælling om, hvad der foregik under besættelsen 1940-45. Voss skriver det råt for usødet: "En modstandsbevægelse kræver en bred støtte i befolkningen. Det fik den aldrig i Danmark. Der var aldrig nogen modstandsbevægelse. Der var forskellige grupper, som gjorde modstand på et eller andet grundlag, sjældent dog sammen... Ens for alle var, at deres modstand var mod danske myndigheder og deres følgagtige accept af besættelsesmagtens direktiver. Men aldrig en samlet modstand mod besættelsesmagten." Et skarpt og velformuleret debatindlæg som er skrevet, før Frihedsmuseet brændte, men som jeg tror både kan og bør vække til en fornyet debat om, hvad vi som folk fx med et sådan museum fortæller hinanden om vores fælles historie, der kun sjældent har kun sort/hvide nuancer og problematikker. Et faktum, der understreges også af dette debatindlæg. Voss har fx også skrevet en satirisk roman fra besættelsestiden Den nødvendige helt.
Der er generelt skrevet mangt og meget om modstandsbevægelsen, fx Oprør : da danskerne sagde nej til den tyske besættelsesmagt, men Voss lægger bestemt op til en debat med en selvfølgelig plads på hylden.
Debatindlæg, der bør være at finde på større biblioteker.