Film / fiktion

Besøget


Beskrivelse


Millionæren Carla vender tilbage til landsbyen, der fordrev hende, da hun som teenager blev gravid med Serge, som benægtede alt. Byen er nu i hundene og håber desperat på økonomisk hjælp. På én betingelse vil Carla hjælpe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2012

af

af

Jane Anja Ankerstjerne

d. 18. juni 2012

Filmen henvender sig til et ældre voksent og kulturelt publikum. Specielt til fans af de Oscar-vindende skuespillere Ingrid Bergman og Anthony Quinn. Desuden til et publikum, der kender teaterstykket, som filmen er baseret på.

Carla vender tilbage til den landsby hun var tvunget til at forlade, da hun som ung pige blev gravid udenfor ægteskab. Hendes første kærlighed Serge nægtede at vedkende sig faderskabet og i stedet fik han to venner til at bevidne, at Carla var løs på tråden. Nu er hun dog millionær og landsbyen er i hundene. Så da hun tilbyder at give byen penge, dog med én betingelse, bliver borgernes samvittighed for alvor sat på prøve. Filmen er instrueret af den østrigske instruktør og skuespiller Bernhard Wicki, der bl.a. også har instrueret "Sabotøren" med Marlon Brando. Filmen blev nomineret til en Oscar og desuden Guldpalmen i Cannes.

Filmen er baseret på teaterstykket Den gamle dame besøger byen fra 1956 af Friedrich Dürrenmatt. Der findes en del andre film, der også bygger på teaterstykker som fx Carnage og The bad seed.

Da filmen er i sort og hvid, kan det godt skræmme folk fra at se den i første omgang, medmindre man selvfølgelig opfatter det som kunstnerisk. Det er dog en skam, for den burde have en chance, da historien faktisk har en god morale, også selvom man måske ender med at have en lidt dårlig smag i munden til sidst. Med andre ord behøver filmen lidt hjælp i formidlingen, hvis den skal konkurrere med alle de nye film.



Informationer og udgaver