Henvender sig til nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer.
Forfatteren er advokat med speciale i selskabsret. Bogen er en lille håndbog om bestyrelsesarbejdet i aktie- og anpartsselskaber, både hvis man selv skal indtræde i en bestyrelse og hvis man påtænker at oprette en. Den har særligt fokus på mindre virksomheder, og på trods af sin størrelse rummer den detaljerede og informative oplysninger om bestyrelsesarbejdet. Bogen er forsynet med en række symboler i marginen, som letter tilegnelsen. I teksten er indeholdt en række udskrifter fra Ugeskrift for retsvæsen med domme, som tydeliggør teksten.
Der findes flere andre lignende bøger om bestyrelsesarbejde. Fx Wivel, Teddy: Bestyrelsens værktøjskasse, 2007 og Bestyrelsen, 2008 af Steen Hildebrandt m.fl.
En lille, overskuelig og praktisk anvendelig håndbog om bestyrelsesarbejde for nye og etablerede bestyrelsesmedlemmer med særligt fokus på mindre virksomheder.