Musik / folk

Between the golden age & the promised land


Anmeldelser (4)


Roots zone

d. 7. juli 2018

af

af

Allan E. Petersen

d. 7. juli 2018

"Tonerne på cd'en er majestætiske, tunge og stærkt markerede. Når man så ser, at Cooper selv, med lidt hjælp fra sin gamle kollega i Oysterband Al Scott, står for både produktionen og det samlede lydbillede, bliver man helt forpustet: En lidt hæs og meget kraftfuld stemme, klaver, guitarer, cello, mandolin, bas og percussion! Ikke alle melodier er dog lige mindeværdige og et par, f.eks. indledningsnummeret Drunk On Summer tenderer tyroler-pop".


Folk radio UK

d. 26. maj 2018

af

af

Johnny Whalley

d. 26. maj 2018

"One feels he has a growing confidence in his songs and that promises much more to come. Between the Golden Age and the Promised Land is an album full of treats for the senses and with plenty to exercise the mind".


Roots zone

d. 7. juli 2018

af

af

Allan E. Petersen

d. 7. juli 2018

"Denne nye cd fra eks-Oysterband-mand, Ray Coopers hånd er et gennemtænkt, historisk funderet solo-værk, båret, som også titlen antyder, af en evigtgyldig ide. Det handler om trangen til og behovet for at drømme sig til noget bedre - i fortiden eller i fremtiden. Det smukt komponerede teksthæfte, der viser Cooper i en rasende, ildfarvet malstrøm, slår grundtonen an ... Tonerne på cd'en er majestætiske, tunge og stærkt markerede. Når man så ser, at Cooper selv, med lidt hjælp fra sin gamle kollega i Oysterband Al Scott, står for både produktionen og det samlede lydbillede, bliver man helt forpustet: En lidt hæs og meget kraftfuld stemme, klaver, guitarer, cello, mandolin, bas og percussion! Ikke alle melodier er dog lige mindeværdige og et par, f.eks. indledningsnummeret Drunk On Summer tenderer tyroler-pop".


fRoots

2018 Summer

af

af

David Kidman

2018 Summer

"Few will be able to resist the bouncy upbeat nostalgia evoked by the distinctly ear-worm-ish opening track, "Drunk On Summer". Here, as on several other tracks, Ray emplys a favourite device, that of incorporating within the song a traditional tune. In this case it's dance tune "Speed The Plough". "The Unknown Soldier Has A Name" (...) takes in "Soldier's Joy" ... Ray is one of those songsmiths who possesses the ability to really get inside the characters whose stories he's chosen to tell ... There are no guest musicians on this album; he sings everything and plays piano, guitars, cello, mandolin, harmonica, harmonium, bass guitar and percussion, also producing the whole project in his Swedish home-studio".