"I 1983 var Prince 25 år og en eksploderende supernova i popmusikken. 1983 var året midt imellem lp'erne '1999' og 'Purple Rain', der kom i 1984 og definitivt gjorde ham til en de største stjerner ... [Piano & A Microphone 1983] er ubetinget et fascinerende indblik i Princes arbejdsmetode, men betragtet som musik, man bare læner sig tilbage og lytter til for sin fornøjelses skyld, er det en noget mere blandet fornøjelse ... Tre af sangene på 'Piano & A Microphone' har aldrig været udsendt før. Det gælder den skitseagtige 'Wednesday', og så består albummets bagside af to ikke-udsendte sange. Nemlig den funky 'Cold Coffee & Cocaine', hvor det lyder, som om Prince-bagdelen hopper og danser på stolen. Vigtigere end denne workout for kolde stimulanser er den sart flaksende 'Why The Butterflies', hvor påkaldelsen af Mamma lyder virkelig dybfølt. Men, men, men... det er det musikhistoriske aspekt snarere end den rene nydelse, der driver værket på denne udgivelse".