Bøger / faglitteratur til børn / løft og kig

Bibelhistorier


Beskrivelse


Billedbog. 11 af Bibelens mest kendte historier fortalt for de mindste. På hvert opslag er der flapper / låger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2009

af

af

Ole Laursen

d. 23. sep. 2009

Bogen har appel til de yngste billedbogslæsere ned til 2 år og op til ca. 4 år hos familier, som ønsker at give deres børn en første introduktion til Bibelens fortællinger.

Bibelhistorie for de mindste med 11 af de mest kendte historier. Vi hører om Skabelsen, Noa og arken, Moses i sivkurven, David og Goliat, Jonas og hvalen, Daniel i løvehulen, Jesu fødsel, huset på klippegrund, det forsvundne får, Zakæus og den første påske. På hvert opslag er der flapper, som skjuler fx Moses i kurven bag nogle siv. Den forholdsvis korte og let dramatiserede tekst er skrevet af Christina Goodings, som står bag adskillige børnebøger med kristent indhold. Det er hendes første udgivelse på dansk. De farvestrålende illustrationer er i en streg, som giver mindelser om - men uden at være helt på niveau med - både Guido van Genechten og Lucy Cousins og som sådan udmærkede. Udmærket introduktion til Bibelens fortællinger.

Kan bedst sammenlignes med Bibelfortællinger - pil, drej og peg, 2007, for samme målgruppe. Den er forsynet med pap-sider i modsætning til Luk op og kig bibelhistorier, og vinder på sine charmerende tegninger, mere raffinerede effekter og fine rim. Til gengæld har den ikke medtaget så mange historier. Men ellers findes der ikke særlig mange bibelhistorier for de helt små.

Udmærket introduktion til Bibelens fortællinger for de mindste. Der findes ikke specielt mange af denne type, men anskaffelse må bero på de lokale behov for bibelhistorier for de små.