Bøger / faglitteratur til børn / billedbøger

Bilal : en kameldreng i Pakistan (flere sprog)


Beskrivelse


Billedbog. 10-årige Bilal bor med sin store familie i en landsby i Pakistan. Efter skoletid passer han familiens to kameler, men der er også tid til biografbesøg, hvor han ser indisk films idoler.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2002

af

af

Marianne Andreasen (skole)

d. 12. apr. 2002

Bilal er en ganske almindelig 10-årig dreng i en af Pakistans ørkener, hvis liv bliver beskrevet i denne fag-billedbog. På et verdenskort zoomes ind, så vi præcis ved, hvor han lever. Bilal bor med sin store familie i en landsby, og vi følger ham i hans dagligdag, hvor han passer familiens kameler, når han ikke er i skole. Man får indblik i, hvordan man klarer dagliglivet, henter vand, passer landbruget, passer kamelerne, en biograftur og drengedrømme. Vi hører om skolen og religionen, og ikke mindst om livet med mange børn i den varme storfamilie, som er det trygge, livlige samlingspunkt. Som fagbog betragtet får man udmærkede informationer om et barneliv i den del af verden. Bogen kan selvlæses fra ca. 3. kl., som billedbog kan den bruges til oplæsning fra 1.-3. kl. Bogen har store farvefotos, hvor teksten er sat i flot dekorerede bokse i billederne. Teksten står både på dansk og på urdu, så bogen kan også bruges af fremmedsprogede børn. De fleste af billederne fylder et dobbeltopslag. Det er et problem, idet den midterste del af billedet forsvinder i bogryggen. En del af fotografierne er uskarpe. Ærgerligt, for mange er informative og i god sammenhæng med teksten. Meget farvestrålende og flot forside.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2002

af

af

Ulla Møller

d. 12. apr. 2002

Fotografisk billedbog om den 10-årige Bilal, der bor i en landsby i Pakistan. Efter skoletid tager han sig bl.a. af familiens to kameler. Læseren følger Bilals hverdag i den store familie, der omfatter forældre, fem søskende, farmor, farbror og tante og deres fire børn. Den danske tekst er kort, og bogen kan bruges til emnearbejde med børn fra 5 år. Den kan selvlæses fra 9 år, hvor den stadig vil interessere. Teksten er oversat til urdu og der er ingen tvivl om, at indvandrerbørn, der er fortrolige med dette vil glæde sig over at møde en bog, der på deres eget sprog fortæller om deres land og kultur, bl.a. om skuespilleren Shahrukh Khan, der er idol i Indiens filmby "Bollywood" og populær også blandt de indvandrerbørn, der kender indiske film. Samtidig får disse børn mulighed for en læseoplevelse på lige fod med danske børn. Motiverne for bogens farvefotos er gode og velvalgte, flere steder er de sat sammen til små collager Desværre er mange af dem uskarpe, og teksten ofte uhensigtsmæssigt anbragt i en farvet blok midt i billedet, hvilket skæmmer en ellers vellykket og velment bog om drengeliv i en anderledes kultur.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 40 (2002)

af

af

Hans Erik Berthelsen

Årg. 119, nr. 40 (2002)



Informationer og udgaver