Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bingo får et nyt hjem


Beskrivelse


Katten Bingo kommer til at bo hos sin ven, hunden Alfs mennesker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2010

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 5. maj 2010

Letlæsningsserie, som består af 10 bøger og en kopimappe med opgaveark. Bøgerne henvender sig primært til specialundervisning men kan også bruges til læsetræning for begynderlæsere fra 6 år (1. klasse).

Denne serie om Katten Bingo består af 10 forskellige bøger, kopimappe med opgaver og facithæfte. Der findes også cd'er til bøgerne. Serien handler om sommerhuskatten Bingo, fx hvordan den bliver en sommerhuskat, redder en dreng fra at drukne, og leder efter et nyt hjem. Det går ikke altid, som katten Bingo ønsker, men den konkluderer dog, at venskabet med hunden Alf er det vigtigste. Historierne er stilfærdige og læsemæssigt overkommelige med korte sætninger og dialog (lix 3,8). Bøgerne er gennemillustreret med naivistiske farvetegninger lavet af forfatteren. Kopimappen indeholder opgaver med kontrolspørgsmål - 6 ja/nej-spørgsmål - til bøgerne, og ti andre opgaver i relation til bøgernes univers. Letlæsningsserien er forfatterens første.

Der findes mange letlæsningsbøger til målgruppen. Denne ligner serien om "Emma og Emil" fra samme forlag.

Læserne fra 1. klasse vil leve med i sommerhuskatten Bingos liv, men serien med tilhørende kopimappe - med kontrolspørgsmål og opgaver til bøgerne - henvender sig primært til specialundervisning.