Bøger / skønlitteratur / roman

Bisonokse & krokodiller : en erindringsroman fra Sydlolland


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2003

af

af

Marianne Jensen

d. 17. jan. 2003

Denne bog er en erindringsroman, og dobbeltheden er dens akilleshæl: Den fungerer fint som erindringsfortælling men er ikke en særlig god roman målt med litterære alen. Sproget er levende og mundret i sin beretning om livet på en mindre gård på Sydlolland i 1940' erne. Der er lagt vægt på at fremstille dagligdagen dengang, og gammeldags eller dialektprægede ord forklares i en ordliste sidst i bogen. Jeg følte mig godt underholdt i genkendelsens glæde over en livsform, som nu stort set er forsvundet. Men sprog og stil er for enstonigt til en roman, og kompositionen for løs; bogen består af en række episoder uden noget egentligt spændingsforløb. Hovedpersonen er Rose-Marie, født i 1941. Vi følger hendes dagligdag med forældrene og den seks år ældre bror. Der fortælles om tiden under besættelsen, om varemangel og angst for bomber, om arbejdet på en lille gård i årene før mekaniseringen slog igennem, om den første skoledag og de autoritære forhold, der dengang herskede. Bogen vil blive nydt af midaldrende og ældre, der gerne vil læse om en svunden tid, de selv kan huske; den vil være af lokal interesse for lollikker og kan bruges i studiekredse eller erindringsværksteder. Jeg har ikke kunnet finde andet af forfatteren.