På Oliebjerget i Jerusalem ligger en stor kirkegård, og her bor Tzvia med sin mand og deres fire børn. For at slippe for ensomheden og hverdagens trummerum, flygter hun ud på kirkegården om aftenen. Stærkt portræt af en kvindes personlige udvikling.
Tzvia bor med sin mand og deres fire børn klods op ad kirkegården på Oliebjerget i Jerusalem. Om dagen er Tzvia helt alene, da både mand og børn tager ind til byen. Dagene bruger hun på at færdes rundt på kirkegården. Hun falder i snak med graveren, men holder sig ellers for sig selv. Da ensomheden og hverdagen bliver for meget, flygter hun om aftenen ud på kirkegården. Her opdager hun til sin overraskelse et mørkt natteliv med prostitution. Hun drages af det forbudte, og begynder at opsøge dem hver aften med hjemmelavet mad. Mens hun tager sig af andre, begynder hun selv at forsvinde og ingen tager sig af hende.
Her er et stærkt portræt af en kvinde, der er overladt til sin egen skæbne. Tzvias liv er ensomt og hult. Hun bliver ikke anerkendt hverken som hustru eller mor, og en aften får hun nok. Filmen viser i et langsomt tempo, Tzvias sørgelige udvikling og vej til erkendelse.
Filmens portræt af en kvindes nedtur kan også ses i den danske film Kollektivet.