I en sammensmeltning af erindring og fiktion fører romanen læseren til Roskilde i året 1963-64. Den navnløse hovedperson fortæller om sit liv fra den syrenduftende eksamenstid i 2. g. og indtil studentereksamen er afsluttet. Bogens titel referer til tvillingebroren, der dør ved fødslen, men som fungerer som en åndelig støtte. Ellers er vennen Mark hans modstykke. Han er en outsider med opvækst i Singapore, bopæl hos en tante og bøsse. Fortælleren er i starten vildt optaget af at filme og ser på verden som manuskriptmuligheder. Filminteressen smadres efter en flirt med rockerkulturen, og i stedet kommer poesien ind. Romanen er fyldt med sanseindtryk og er et gennemført tidsbillede. Det understreges ved at Anna Karina, Villy Sørensen og andre kendte medvirker som personer, helt integreret i handlingen. Sproget er blændende, fyldt med vellyd og billeddannelser. Der er masser af morsomme episoder, men også en indføling og solidaritet med hovedpersonen, som man som læser bliver grebet af. Ud over tresserne handler det nemlig om at være ung. Eviggyldigt, og så godt beskrevet her, at målgruppen må udvides med gymnasieungdommen. I det hele taget bliver bogen bedre og bedre, jo mere man beskæftiger sig med den. Romanen ligger i forlængelse af Vanillepigen fra 1991 og der er planlagt flere bind. Det er forfatterens mest realistiske roman, og det vil udvide hans læserskare.