Musik / pop

Blackout


Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2007

af

af

Thomas Tiedje

d. 6. nov. 2007

Hun var dømt færdig af den samlede verdenspresse. Hun klippede sig skaldet, mistede forældreretten over sine børn, og hendes comeback-optræden til MTV's Video Awards for nylig blev af alle omtalt som direkte pinlig. Men nu er stemningen tilsyneladende vendt og Britney hyldes af anmelderne for det nye album, "Blackout". Med andre ord: Britney er back in business - og det handler om sex, magt, begær, gimme gimme, ooh og yeah på samtlige af skivens tolv skæringer. Det er strammere og mere kompromisløst og gennemført end nogensinde, og fremfor lette poparrangementer er der nu dømt funk og elektro fra frøkenen, hvis blackout må siges at være overstået.


Soundvenue

d. 29. okt. 2007

af

af

Annegerd Kristiansen

d. 29. okt. 2007

"Produktionen er lækker og skarp med en overflod af fjedrende synth og electrobeats, der går direkte i det pulserende underliv, mens de mange lag af vokal og effekter skaber en fyldig og forførende lyd ... hun er tilbage!".


Gaffa [online]

d. 29. okt. 2007

af

af

Signe Bønsvig Wehding

d. 29. okt. 2007

"Hun trækker i høj grad vejret endnu, poptøsen Spears ... Blackout er et stærkt comeback, som sparker svage mænd og sladrende pressefolk i nosserne med en liderlighed, de umuligt kan overgå".


Jyllands-posten

d. 27. okt. 2007

af

af

Peter Schollert

d. 27. okt. 2007

"Det mest gennemførte, kompromisløse og kunstnerisk interessante udspil, som Britney Spears har lagt navn til i en allerede lang og kommercielt set ekstremt succesrig karriere".


B.T.

d. 25. okt. 2007

af

af

Henning Høeg

d. 25. okt. 2007

"Nu er sløret faldet. Og selv om »Blackout« selvfølgelig ikke skal tages alt for alvorligt (det ér bare en danseskive), så skubbes vreden og ophidselsen på denne cd frem af noget, der lyder som ægte nærvær".


Politiken

d. 29. okt. 2007

af

af

Erik Jensen

d. 29. okt. 2007

"Verdens mest berømte jomfru bryder strømmen af skandaler med en cd, der lyder som lydsporet til en moderne pornofilm. Men som ikke desto mindre er en djævelsk effektiv invitation til dans".


Ekstra bladet

d. 24. okt. 2007

af

af

Thomas Treo

d. 24. okt. 2007

"Det er uhyrligt underholdende og mere pornostjerne end popstjerne, men det fungerer faktisk fortrinligt, fordi hendes enorme hold af sangskrivere har kreeret et forførende funky sæt sange, der vil virke fra morgenfriske fitnesscentre over alverdens dansegulve til de dunkleste stripbarer".


Børsen

d. 26. okt. 2007

af

af

Erik Hansen

d. 26. okt. 2007

"Britney er i storform fra start til slut. Hun vrider sig sangmæssigt oven på et sublimt materiale ... Et album, der baner sig direkte ind i førerfeltet mellem udgivelserne fra Rihanna, Private og den kommende Kylie Minogue. En syngende lussing af et comeback".