Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Blæst


Beskrivelse


Pegebog om alt det sjove man kan lave, når det er efterår og rigtigt blæser. Jonas sætter drage op, men blæsten får den til at flyve væk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2003

af

af

Bo Knudsen

d. 24. juni 2003

DR laver godt tv for børn. Men de rammer samtidig plet med deres bøger. Således også med disse fire små pegebøger for de ca. 1½-3-årige om vejr og årstider. Den korte mundrette tekst er skrevet af meteorologen Jesper Theilgaard, og Rina Dahlerup har illustreret i sin sædvanlige glade, naive og farvestrålende streg. I Regn er det foråret det handler om, Sol handler om sommer, Blæst om efterår og Sne selvfølgelig om vinter. Hver årstid og vejrtype har sine kendetegn og appellerer hver især til forskellige udendørs lege og aktiviteter. Line og Jonas er hver hovedperson i to bøger, og der optræder ingen voksne. Det er små glade historier, hvor der både skitseres nogle helt enkle begreber, der har med vejr og årstider at gøre, og pointeres at al slags vejr er dejligt legevejr. Det lille kvadratiske format, de kraftige blanke papsider og de glade farver vil egne sig, og appellere, til de allermindste. Teksten skal man være et par år for at få fuldt udbytte af, og børn over 3 år er vokset fra denne typer bøger.