"Jeg kan ikke beskrive albummet som andet end en skuffelse, til trods for, at det det også har sine stærke øjeblikke ... Gary Holt er stadig en mester i at skrive riff, og i Collataral Damage og Honor Killings har Exodus skrevet to sange, der er deres navn værdige. Der er dog alt for meget materiale, der fører tankerne hen på midaldrende mænd, der forsøger at antænde våde grillkul. Som fx albumåbner Black 13, der er uendelig lang tid om at sætte fra land. Og da det endelig sker, virker det som noget af et antiklimaks".