Bøger / skønlitteratur / roman

Blue by you


Beskrivelse


I en moderne og hektisk verden forsøger en mandlig hovedperson at finde en mening og et ståsted. Fortidens handlinger og nutidens udfordringer gør det ikke nemt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2023

af

af

Michael Linde Larsen

d. 10. feb. 2023

I en moderne og hektisk verden forsøger den mandlige hovedperson at finde en mening og et ståsted. Fortidens handlinger og nutidens udfordringer gør det ikke nemt. Til romanlæserne.

En mandlig hovedperson først i trediverne har mødt sit livs kærlighed i arkitekten Malene. Selv arbejder han på et advokatkontor under ledelse af den ældre og respekterede statsadvokat Wilfred. Da hovedpersonens gamle kammerat William pludselig begår selvmord i San Francisco, bliver det starten på megen ustabilitet i hans liv. Forholdet til Malene kommer på prøve, på arbejdet kommer der udfordringer og en flirt fra ungdommen dukker op med en stor overraskelse. Nogle af temaerne i bogen er økonomisk kriminalitet, kærlighed, venskab, sorg, selvmord og skæbnen.

Handlingen er meget fragmenteret og kredser om det moderne liv fyldt med overraskelser og uforudsigelighed. Desværre løfter sproget ikke bogen op til at blive rigtig interessant. Dertil er beskrivelserne for korte og ujævne. Voldsomme begivenheder bliver ikke foldet overbevisende ud og de mange forskellige spor og temaer mangler en rød tråd til at binde historien sammen.

Bogen kan minde om Svindleren af Mikkel Guldager, der også har emnet økonomisk kriminalitet som en del af indholdet.