Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Bølgerne i himlen


Beskrivelse


Chafik bor ude i skoven med sin far. Efter et voldsomt uvejr, får Chafik angst. Hans far hjælper ham med at blive tryg igen. Billedbog for børn fra ca. 6-10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2023

af

af

Marianne Agger

d. 15. sep. 2023

Chafik bor ude i skoven med sin far. Efter et voldsomt uvejr, får Chafik angst. Hans far hjælper ham med at blive tryg igen. Billedbog for børn fra ca. 6-10 år.

Chafik bor ude i skoven sammen med sin far, hvor de elsker at undersøge dyr og planter. En dag, hvor de er på fisketur, bliver det et frygteligt stormvejr. Chafik bliver bange, og hans hjerte bliver ømt. Efterfølgende beslutter Chafik sig for at blive på sit værelse og holde om sit ømme hjerte. Imens tænker Chafiks far over, hvordan han får Chafik til at elske naturen igen og komme ud af værelset. Farens metode er at skabe en fantasifuld fortælling, hvor Chafiks seng er et skib, der rejser ud på eventyr. I fortællingen møder de flyvende fisk, en kæmpe og en hval, som ændrer Chafiks mentale tilstand, giver ham sit lysende hjerte tilbage, samt glæden for naturen. Bogen er et samarbejde mellem illustrator Ask Urheim og forfatter Silas Phillipson. Dette er deres første bog.

Bogen formidler et aktuelt og universelt emne og hylder naturen og dens store betydning for os mennesker. Faren håndterer Chafiks krise på en opfindsom måde med medfølelse og fantasi. Historien er abstrakt, og går man med på den præmis, er teksten fin og let at følge med i. Tegningerne er unikke og passer lige ind i det eventyrlige univers.

Alle fugle har angstAngst og Angst er billedbøger om samme emne. Dog med andre indgangsvinklerAlle fugle har angst og er billedbøger om samme emne. Dog med andre indgangsvinkler.