Bøger / skønlitteratur til børn

Bange


Beskrivelse


Billedbog. Frø tror, der ligger et uhyre under hans seng. Derfor løber han hen til And. And bliver også bange. Så derfor sover de sammen hos Gris. Næste morgen kan Hare ikke finde dem, og så bliver han bange.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Else Lerche

d. 18. dec. 2018

At være bange og angst er en følelse både små og store kender til. Men ingen kan som Max Velthuijs med så få og enkle midler og så beundringsværdigt klart og jordnært anskueliggøre følelsen,og hvad den gør ved en. Man føler sig beriget og lidt klogere. Frø ligger bange for lydene i sin seng. Han løber først til And, siden ligger de med Gris i Gris's seng og har svært ved at sove, forselvom And og Gris siger, de aldrig er bange, har angsten det med at forplante sig til andre. Næste morgen opsøger Hare Frø. Da han hverken finder Frø el ler And hjemme, griber angsten for, hvadder er sket dem, ham. Han finder dem sovende i Gris's seng, og de får en snak om det at være bange. Den munder ud i en befriende latter. Ill. er akvareller malet i den velkendte naive, realistiskestil. Kompositionen i de indrammede billeder er enkel og klar. Farvevalget og ansigtsudtrykkene følger fornemt stemningen i teksten, varme og hygge overfor den uhyggelige og spøgelsesfulde nat.Teksten er ganske enkelog udgør sammen med ill. en helstøbt bi. bog, der charmerende og med en optimistisk grundholdning fortæller om en væsentlig menneskelig følelse til børn fra 4 år. Og de viltage denne 5. bog om Frø og hans venner til sig som de forrige.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Som i de foregående fire bind om Frø og vennerne - senest i En fremmed (93/48) -lykkes det også i dette bind at formidle store og alvorlige følelser for små mennesker på en rar og fornøjeligmåde. Både sødt og nænsomt og med respekt for emnets alvor viser historien, at nok kan vi være bange, men at der egentlig er mere grund til at glæde sig over, at de andre, vennerne er her, fordiangst og ensomhed kan høre sammen. Efter oplæsning er der egentlig ikke noget, der kræver uddybelse, for emnet behandles så konsekvent og med så flot en afrunding i det sidste billede, at alt er påplads. Den er mest til oplæsning for børn inden skolealderen, men den ligefremt fremsættende tekst, der er sat i et par åbne linier under hvert af billederne, kan læses fra ca. 3. klasse.Billederne i forskellige, ensartede formater med et billede pr. side er som i de foregående næsten primitivt enkle med klart optrukne figurer og få detaljer og farvelagt med rene og få farver inæsten ensfarvede flader, dergiver en blød og venlig stemning over hændelserne. Frø ligger i sin seng og er frygteligt bange for en lyd. Han går over til And, men der er også en lyd. Det sammesenere hos Gris, men da er det Hare, der pusler.



Informationer og udgaver