Bøger / faglitteratur til børn

Børn i Oman - et arabisk land


Beskrivelse


Fire børn fra Oman fortæller om deres liv og dagligdag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Lisbeth Thue Hansen

2006

Bogen, der er i forlagets serie Det lille fagbibliotek, giver et stort indblik i 10-12-åriges livsvilkår i det arabiske land Oman. Jævnaldrende i Danmark bliver indviet i børnenes dagligdag med skolegang og pligter, og de kan få en fornemmelse af, hvor forskellige vilkår børnene har, afhængig af om de bor i hovedstaden, i en lille landsby i bjergene, ved havet eller som beduiner ved ørkenen. Bogen har et flot layout med mange underbyggende farvefotos. Desværre er der ingen billedtekster. Brødteksten er sat overskueligt på opslaget. Nye ord og begreber er sat i kursiv og bliver forklaret bagerst i ordlisten. Målgruppen, elever på mellemtrinnet, vil sagtens kunne læse teksten og evt. anvende den til et lille projekt. Bogen vil sandsynligvis også blive læst af mange børn med rødder i den arabiske verden. Bogen indleder med et verdenskort og fakta om landet. 4 børn bliver præsenteret. De lever under meget forskellige vilkår. Læseren får et indblik i landets politik før og nu, religionen islam og indtægtskilder som fiskeri, landbrug og olie. Det gøres ved hjælp af børnene, der fortæller. Flere af deres gøremål, pligter og drømme ligger måske ikke så langt fra danske børns. Der er dog også radikale forskelle - et kæledyr kan være en kamel, de daglige bønner i moskeen og skoleuniformen. Et farverigt omslag viser eksotiske palmer og børn på vej med grøntfoder til dyrene.