Bøger / faglitteratur

Børn kan lære at læse : reading style ud fra barnets præferencer


Beskrivelse


Beskrivelse af metoder til læseindlæring for elever med læsevanskeligheder. Der tages afsæt i hjerneforskning samt Rita Dunns teorier om læringsstile. Med redskaber til at afdække barnets læringsprofil samt til læseindlæring på baggrund af profilen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2009

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 17. dec. 2009

Denne bog er skrevet henvendt til forældre til børn med læsevanskeligheder. Men også lærere og specialundervisningslærere kan finde inspiration i bogen. Bogen giver læseren hjælp til at iagttage og afdække, hvordan barnet lærer bedst, samt ideer til læsetræning på denne baggrund. Det er ikke helt nem læsning, men bogen er både interessant og inspirerende samt et lys i mørket for forældre til børn med læsevanskeligheder. Budskabet er meget klart: Børn KAN lære at læse!.

Bogen tager udgangspunkt i hjerneforskningen samt Dunns teorier om læringsstile. Buckles holdning er, at alle kan lære at læse, hvis metoden til læseindlæring er tilpasset den enkelte. Bogen giver redskaber til at afdække barnets læringsprofil samt til læseindlæring på baggrund af profilen. Selve analysen er en kompliceret proces, som mange forældre ikke bare lige laver, og læsetræningen kræver også en del af både barn og forældre. Så det kan være en idé at inddrage skolen i processen.

Forfatterens Koncentration og læring, 2009, er oplagt at læse sammen med denne udgivelse.

Spændende læsning for både forældre, lærere og specialundervisningslærere. Bogen giver god inspiration til at gøre tingene anderledes, når læseindlæringen skal lykkes for alle.