Bøger / faglitteratur

Børn, læring og arbejdshukommelse : en praktisk guide


Beskrivelse


En god arbejdshukommelse er afgørende for indlæring. Denne bog forklarer på en enkel måde begrebet arbejdshukommelse og giver et sammenhængende overblik over den rolle, som arbejdshukommelsen spiller i indlæring. I bogen gives konkrete forslag til pædagogiske handlinger i forskellige undervisningssammenhænge til at understøtte dårligt fungerende arbejdshukommelse.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2009

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 24. mar. 2009

Alle undervisere kender til elever, som har svært ved at koncentrere sig i undervisningen og som samtidig sjældent får fyldestgørende udbytte af undervisningen. Arbejdshukommelsen har central betydning for indlæringsprocessen. Derfor er det vigtigt med relevant faglig viden om arbejdshukommelse. Den viden giver læsning af denne bog, som derfor er velegnet for undervisere samt alle andre, som arbejder med mennesker.

I et meget læsevenligt sprog fortæller forfatterparret om arbejdshukommelsens betydning for indlæring og hvordan denne viden kan inddrages i undervisningen for at fremme indlæringen. Bogen har et godt fagligt indhold som præsenteres velbegrundet og velstruktureret. Bogen er let at gå til, forstå og overføre på egen lærerpraksis. Et virkelig godt arbejdsredskab for undervisere over hele uddannelsesspektret.

Arbejdshukommelse er ikke det mest litterært behandlede emne. Slet ikke når temaet er børns læring. Derfor kan denne udgivelse tilføre ny og relevant viden til landets lærerværelser. Bogen kan suppleres med titler som Den oversvømmede hjerne, 2008 og Den lærende hjerne, 2007.

God og vedkommende udgivelse om et sjældent behandlet emne. Bogen er skrevet i et meget læsevenligt sprog og det faglige indhold er relevant for alle undervisere.


Specialpædagogik

Årg. 29, nr. 6 (2009)

af

af

Ulla Clausen

Årg. 29, nr. 6 (2009)