Børn under byen

Selvstændig fortsættelse af Børnelandet. I fremtidssamfundet er der maskiner til næsten alt. Alle mennesker bor i byer, der er isolerede fra hinanden. En lille gruppe børn er imidlertidflygtet fra det umenneskelige bysamfund De bor nu på et par ødegårde, hvor de lever af produkter, de selv dyrker. Robert, der i Børnelandet blev sendt ud til børnene som spion for de voksne, blivermod sit ønske afhentet af sin far og bragt tilbage til Århus. Fire af børnene følger efter ham til byen, hvor alle de gamle gader er dækket over til én stor parkeringskælder. I kælderen kommer de ikontakt med de "underjordiske", en gruppe børn, der ligesom de har dannet deres eget samfund. Sammen med dem lykkes det at finde frem til Robert og at gennemføre en aktion mod den medicinalfabrik,der forsyner alle de voksne med sløvende medicin. Efter aktionen vender børnene tilbage til børnelandet. Bogen er ret velskrevet, men samfunds- og personbeskrivelse er ikke særligt dybtgående.Læseren hæfter sig mestved den dramatiske handling, der er fortalt på en ret spændende måde. Sproget er nutidigt og letlæseligt. En lidt tynd science fiction for børn fra ca. 10 år.

Læs hele vurderingen

I et fremtidigt teknokratisk samfund - en karikatur af vort eget, er danskerne kun optaget af forbrugerisme og nydelse. De har hverken tid eller lyst til at tage sig af deres børn. Derfor ergrupper af børn flyttet ind bag de store lossepladser til nogle gårde i Midtjylland. Her lever de frit og uden ledere, spiser grønsager og fisk, får energi fra vindmøller, går ind for genbrug og erbarske, men kærlige og solidariske over for hinanden. Bolleri og jalousi accepteres ikke. Gennem lange samtaler gør de sig bevidste om deres egne og de voksnes forhold. Der er lidt mere handlingher end i bd. 1, Børnelandet. Under et togt til Aarhus tilintetgør børnene de psykofarmaka, som de voksne bruger for at slappe af eller komme i stødet. Hvad der kommer ud af det, får vi måske atvide i et senere bind. Forfatteren har ikke haft evne eller vilje til at skildre børnene som enkeltindivider. Bogen består mest af samtaler, og selv om der derfor er meget talesprog, og det errigeligt krydret medjargon og kraftudtryk, er det sprogligt tungt og ubehjælpsomt. Det er vigtigt for en science-fiction roman, at læseren tror på den konstruktion, forfatteren bygger op. Her erder for mange løse ender. En velment, men ikke vellykket pædagogisk og politisk roman for nok ret få interesserede læsere fra ca. 12 år.

Læs hele vurderingen