Næppe har man afsendt udtalelse på 1. danske bog om qigong, før den næste dumper ind ad brevsprækken. Denne gang en bog af dansk herkomst, idet forfatteren er dansk, cand.mag. i religionshistorie og østasienskundskab. Han har rejst og studeret i Kina og kan sproget, hvilket også fremgår af bogen her. Den er former sig som en rejsebeskrivelse af en Kinarejse, han foretog i november 1999. Han er tidligere introduceret til qigong og opsøger nu sin ven hr. Pære for at trænge til bunds i qigong og taoismen. Således bliver bogen også en videreformidling af denne filosofi, som fortsat lever videre i Kina på trods af styrets forsøg på at luge ud - fx ved at forbyde falungongbevægelsen. At det ikke lykkes skyldes bl.a., at selve det kinesiske sprog bygger på tankegangene herfra. Det er meget fremmedartet stof, vi præsenteres for i en smuk og intens beretning. Selve øvelserne er kun beskrevet på prosa, og forfatteren advarer i inledningen om, at udførelsen af teknikkerne er på eget ansvar, da de kan virke særdeles kraftfulde. Hvor Qigong, 2000, hører hjemme i den glittede æstetiks afdeling, vil Bogen om qigong tiltale den mere filosofisk orienterede målgruppe, hvor den kan få kultstatus. Litteraturliste og register.